Jappe station har aldrig faaet de store trafiktal, og har derfor i hele sin levetid ligget anonymt i skyggen fra det nært liggende Jappe Bruk. Paa den anden side betød det, at den lille lokale befolkning kunne beholde deres station. Trafikken udgøres af nogle daglige skinnebus tog, og af og til en godsvogn til læssevejen.

Jappe modulet er blevet reduceret fra den oprindelige ide om en mindre station, over en halv station, til en drejeskive. Hermed er Jappe ogsaa reduceret fra en synlig station til en skjult opstilling. Funktionen for opstillingen er at kunne op og nedformere det skinnebustog, der kører igennem Jappe Bruk scenen, saaledes at det ikke er det samme tog der kører frem og tilbage.
Drejeskiven kan rumme en skinnebus med bivogn, og ved at benytte stiksporene er det muligt at lave omløb paa bivognen. Det kan gøres med tre betjeninger af drejeskiven, og er ikke mere tidskrævende end et omløb med sporskifter. En kort togmaskine med en godsvogn kan der ogsaa blive plads til, og paa den maade kan der simuleres betjening af læssevejen i Jappe..
Drejeskiven kan ikke dreje mere end ca. 185 grader, og det er ikke muligt at vende en togmaskine. Dette er en nødvendig beslutning, for at slippe for kompliceret udstyr til at føde skiven med strøm. Desuden er en fuldt fungerende drejeskive og digitalstyring noget der kræver ekstra udstyr. Der er kun strøm til 3 af de 5 stikspor, og det betyder at 2 stikspor kun kan benyttes til vogne.
rev 27.01.2004