![]() Ideen med Jappebanen var at afprøve en modul- /sektions-opdelt konstruktionsmetode, og se om et anlægskoncept med begrænset størrelse kunne være interessant i længden. En opmaaling af mulighederne for opstilling gav for Jappebanens vedkommende et L med udvendige maal paa 4,9 x 3,1 meter, og det gav grundlag for en opdeling i modulerne A til F. Anlægget blev planlagt opdelt i to scener. En større fabrik paa modulerne B og C, og en sidebane endestation paa modulerne E og F. En opstilling uden landskab paa modul A, og et mellemmodul uden landskab i hjørnet ved D. Bredden er fastsat til 60 cm., og længden paa modulerne/sektionerne er fastlagt ud fra praktiske hensyn som opbevaring, transport og haandtering. Bygningen blev igangsat med fabrikken paa modulerne B og C, og lære pengene blev betalt paa disse 2 moduler. Fejltagelser har der ikke været nogen af. "Alt" var planlagt med hensyn til sporplan, el installation, landskabskonturer, placering af huse, landskab og baggrunde inden den første skrue blev sat i træet. Justering af de planlagte løsninger var selvfølgelig nødvendigt, men det blev ikke nødvendigt at ændre allerede udført arbejde. ![]() |
![]() Et grundkrav til jappebanen er at anlægget skal kunne stilles op i stuen uden at forstyrre stuens almindelige funktion. Efter at modulerne B og C under opbygningen har staaet i stuen, blev det klart at den oprindelige plan maatte ændres. L-formen kunne godt opstilles fysisk, men det ville blive umuligt at leve i stuen fordi Jappebanen ikke var blevet planlagt som en del af møbleringen. Desuden viste det sig at ben, baggrunde og bygninger fylder betydeligt naar det skal opbevares eller transporteres. I stedet kom planen til at omfatte et 5,50 m. langt anlæg. Sektion A er en selvstændig scene der indeholder en halv station. Det er ikke et standard modul, men er tilpasset til de givne forhold i stuens møblement, og er beregnet til nemt at sættes op og tages ned. Modulerne B og C udgør igen en samlet scene (den var bygget paa dette tidspunkt). Modulerne D, E og F udgør en opstillingsbanegaard uden landskab. Opstillingen var en ide der opstod efter deltagelse i udstillinger i Valby og Odense. Modul E indeholder en skydebro, der kan behandle vognstammer paa 85 cm. Den skraa afskæring i modul F er af hensyn til passage naar banen er opstillet i stuen. |
![]() Efter nogle forsøg med køreplaner, og flere længerevarende opstillinger blev planen ændret igen. Igen var det dagliglivet i stuen der var aarsagen og præcist var problemet det lange modul A. Modulet var konstrueret til nem og hurtig opsætning og nedtagning, og det fungerede teknisk og haandterings mæssigt fint nok, men det blev alligevel et irritations moment. Samtidig viste køreplanerne at legeværdien af modul A ikke var saa stor som forventet, og forsøg med køreplaner hvor kun 40 cm. af modulet blev udnyttet viste, at det var til at undvære. Modul A er derfor ændret til en lille opstilling paa et 40 cm modul. Opstillingen indeholder en drejeskive og 3 stikspor. Denne ændring betød at det oprindelige modul A maatte lade livet, og det er eneste gang i bygge perioden at udført arbejde er blevet kasseret. El- installationen kunne delvis indvindes til senere brug, sporskifter og det meste at sporet kunne ogsaa redes, mens hele modulet blev kørt paa genbrugspladsen. (Hvem genbruger mon saadan en trækonstruktion ?) Ændringen betød at Jappebanen nu kan opstilles uden at skabe hindringer for dagliglivet i stuen, og banens køreplan fik nye muligheder og kun en begrænsning. KonklusionDet er ikke kun anlægs arealet man skal planlægge. Det er vigtigere at planlægge omgivelserne. I Jappebanens tilfælde var det ikke sporplanen paa et modul der var skyld i ændringerne undervejs. De sporplans skitser der var paa førsteudgaven, og den sporplan der blev afprøvet i anden udgaven, ville med stor sandsynlighed have levet længe. Aarsagen var alene manglende planlægning af arealet omkring Jappebanen.Jappebanens situation er den samme som tusinder modelbanefolk staar over for. Pladsmangel. I stedet for at bruge tid paa at opnaa det umulige, skaffe mere plads, har det været meget givtigt at bruge tiden paa det der kunne opnaas, udnyttelse af den realistiske plads. Distriktschefen ville bygge Jappebanen og ville efterfølgende bruge banen, og derfor skulle løsningen være inden for de givne fysiske rammer. Løsningen har vist sig at været vellykket. Betjeningspersonalet møder trofast op for at køre paa de 4,4 x 0,6 meter jernbane, distriktschefen glæder sig over Jappebanen hver gang den sættes op, og familien lever med at Jappebanen i perioder er en del af stuens møblementet. |